Holstebro Festuge
"Drømme om Fremtiden"
I hele uge 24 er der Holstebro Festuge 2024 med overskriften ”Drømme om Fremtiden”. Holstebro Byjubilæum inviterer i samarbejde med Nordisk Teaterlaboratorium og en lang række lokale fællesskaber ind til en levende kulturfestival, som vi præsentere en masse forskellige og mangfoldige aktiviteter.
Nordisk Teaterlaboratorium er projektleder på festugen og skriver om temaet ”Drømme om Fremtiden”:
Drømme er noget vi alle har, om vi er; et barn med en livlig fantasi der vil bebo månen, et ungt menneske der kæmper for lighed eller en politiker der ønsker udvikling og grønne lunde. Drømmene er vores drivkraft igennem livet, de er fundamentet for forandring.
Vær med til at sætte Holstebro på landkortet, med drømme der overgår virkeligheden.
”Hvad vil der ske, hvis den virkelighed vi drømmer om, er hvad vores fremtid er gjort af?”
Vær med til at gøre Holstebro til byen, der tør drømme om fremtiden.
Sammen med foreninger, klubber og alle former for fællesskaber, bliver Holstebro Festuge et højdepunkt i jubilæumsåret, som trækker tråde mellem alle i Holstebro kommune. Der er stadig åbent for dem, som ønsker at blive en del af festugens mangfoldige program.
Følg med på https://ntl.dk/c/projekter/holstebro-festuge-2024, hvor informationsmøder, programlægning m.v. vil fremgå.
Blandt de største nedslagspunkter i festugen er åbningen 8. juni, et 100 meter langt slæb, total iscenesættelsen ”Er Riget Rigt” på Sygehusgrunden, Marens morgenmad og en afslutningskoncert med deltagelse af mange af kommunes børn.
Dato: 8. juni 2024 - 17. juni 2024
Klokken: 9.00
Sted: Sygehusgrunden, Anlægget, Slagteriet, Kirkepladsen, Gågaden, Storebro, Brotorvet, m.m.