Støttede projekter

Projekter med støtte fra Byjubilæumspuljen

Se hvem og hvad der - indtil videre - har opnået støtte fra Byjubilæumspuljen til initiativer og events. Næste ansøgningsfrist er 15. oktober 2023. Læs mere om Byjubilæumspuljen

Havefest i Holstebro Lystanlæg

Hardernes Y's Mens Club

På Grundlovsdag bliver anlægget fyldt med boder og lejrpladser: Her kan alle se, hvad spejdere og andre foreninger arbejder med - og selv prøve aktiviteterne under trækronerne.

Fra scenen er der taler, sang og musik, indslag og underholdning for børn og voksne, bl.a. hoppeborg og træklatring.

De forvoksede Tordensten

9. klasserne på Staby Efterskole

En installation med lydkunst, myter og fortællinger om ’tordensten’ (forstenede søpindsvin), som du finder på Vestkysten.

Besøg på Husby Strand det forvoksede 'søpindsvin' - en hule med lyd, tegninger, billeder og fokus på naturvidenskab og plastikindsamling i vandkanten.

Marens Morgenmad

Marens Vennelaug

Hver morgen i uge 24 er kommunens yngste borgere inviteret til at spise medbragt formiddagsmad ved Det Gamle Rådhus.

Her skal skulpturen Kvinde på kærre (Maren) også have 'morgenmad' i form af kulturelle indslag med musik, sang, dans, oplæsning og underholdning i børnehøjde fra byens kulturinstitutioner.

Fotoudstilling: Lokalhistorie i byrummet

Lokalhistorisk Arkiv Holstebro

Spejl dig i historien med store billeder (fotostater) i gågadens vinduer, der viser gamle fotos lige der, hvor de i sin tid blev knipset. Se også forskellen mellem fortid og nutid på en fotoudstilling i Rådhushallen og Holstebro Museum.

Karate ved åen foran musikteatret

Holstebro Karateklub Shotokan

Karateopvisning i styrke, samarbejde og koncentration med dynamiske spark og slag - og træbrædder uden en chance.

Karateklubben og Holstebros e-sportslinje dyster på reaktionstid.

Reflections that connect us!

Dansk Talentakademi

En mental oplevelse og faglige vitaminer for byens borgere. To gange åbent hus med talks og kendte kunstnere som foredragsholdere.

Kom indenfor på DTA i Helgolandsgade og opdag byens kunstneriske talentfabrik.

Indvielsen af Bur Fristed og legeplads

Bur Aktivitetsforening

Landsbyen Bur fejrer jubilæum og bygger bro til Holstebro og omegn. Indvielsen skaber nye forbindelser mellem frivillige fra oplandet og hovedbyen: Spejderne, rollespilsforeningen, menighedsrådet, karateklubben, børnehaven og aktivitetsforeningen.

Hvordan - kan du se til en forrygende dag for alle aldre i Bur.

Squaredance for alle aldre

Big River Squaredance Club

Kom og prøv gratis squaredance i Idrætscenter Vest hos en lille lokal klub med stor international snitflade.

Både for tidligere dansere, nybegyndere og nysgerrige.